Lektørudtalelse

Forfatter: Walther Knudsen

Fra at være en udskældt kunstretning for 120 år siden har impressionismen udviklet sig til en af kunsthistoriens sikre hits, så det er ikke sært, at den er gjort til genstand for et af bindene i den nye serie Kunst og kunstnere, hvor det andet bind handler om renæssancen. Udstyret er i top, flotte reproduktioner øverst på hver eneste side, mens teksten er henvist til den nederste halv- eller tredjedel af siden. Impressionismen er i sin oprindelse stort set et fransk foretagende, men de engelske forfattere får også inddraget nogle få kunstnere andetsteds fra. Bogen slutter med ordliste, kortfattet litteraturliste, museumsfortegnelse og register. Litteratur om impressionismen er ikke nogen mangelvare, men i kraft af sine gode reproduktioner vil der også være lånere til denne bog, som sagtens vil kunne bruges også af voksne. I børnebiblioteket vil den kunne bruges af lånere fra 12 - 13 år, men successen vil nok være betinget af lokal eksistens af billedskoler eller andre kunstpædagogiske tiltag, der kan anspore den ikke så hyppigt forekommende kunstinteresse hos børnene