Lektørudtalelse

2. del af Jurassic Park og ligeledes en palæontologisk thriller. Der er gået 6 år. Tilsyneladende har noget overlevet! Selv om der kun er én genganger i persongalleriet, er bogen præget af forudsigelighed. Crichtons baggrund som doktor i medicin og antropologi fornægter sig ikke. Det gør hans forbindelser til Hollywood heller ikke. Alle ingredienserne til en ny filmatisering er nemlig til stede: 2 overbegavede børn, en smuk kvindelig forsker, et par seriøse videnskabsmænd, et par skurke samt en enkelt excentriker. Bogen er bestemt spændende, men i lange passager filosoferer Crichton over evolutionsteorierne og perspektiverne ved gen-manipulation. Dialogen er pædagogisk, filmisk og professoragtig. Udover de menneskelige skurke er det velociraptorerne og så naturlivis et par tyrannosaurusser, der er de onde. Baggrunden for hele historien er, at der på en lille ø ved Costa Rica er foregået udklækning af øgler og at disse på grund af fødekilderne alle er ramt af sygdomme. Enkelte af bogens personer bliver dino-mad, resten undslipper og vi venter så kun på bind 3. Her er en typisk replik fra bogens 11-årige dreng: "I sidste ende må evolutionen stadig være resultatet af omgivelsernes indvirkning på generne"