Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Frøslev Christensen

Denne fjerde Flunkebog byder på tolv nye Flunkeopslag med tilhørende opgaver af forskellig art. Her besøger de sjove små antennevæsener nye verdener, som f. eks. huleboernes planet, den svævende by og robotternes verden samt mere genkendelige lokaliteter, som forlystelsesparken og middelalderborgen. Det overordnede koncept spiller nu i øvrigt ingen større rolle. De fantasifulde spilopmagere, som er en slags satanisk modstykke til den flinke og pæne Holger, skal nok vække lykke hos de yngste elever og et godt stykke op på mellemtrinnet. Her kan børnene selv klare teksten, men mon ikke de allerfleste foretrækker blot at gå på spontan kiggejagt i myldrebillederne. Under alle omstændigheder er der udmærket frikvartersunderholdning efter samme retningslinier som i de forgående bøger. Dog virker løjerne måske en anelse mindre grovkornede