Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Kristiansen

Det er en stor mundfuld, kunsthistorikeren Jillian Powell tager i dette nye bind af serien Kunst og kunstnere. Et helt århundredes væsenligste kunstnere og kunstneriske retninger på knapt 50 sider giver da også et noget opremsende resultat, og det er naturligvis kun et lille indblik, man får i emnet. I indledningen beskrives århunderets markante politiske, sociale og udviklingsmæssige begivenheder som grundlag for de kunstneriske tendenser, og resten af bogen beskriver kort nyklassicismen og romantikken, enkelte landes kunstnere og deres fortrukne motiver, f.eks. kunst i Nordamerika, engelsk landskabsmaleri, japansk kunst m.v., samt de nye muligheder indenfor reproduktionsteknik og fotografi. Layoutet svarer til de tidligere bind i serien med de udvalgte billeder flot gengivet på den øverste del af siden, den sammenhængende tekst løber som et bånd på den nederste tredjedel. Hvert billede kommenteres kort, men jeg savner en angivelse af maleriets faktiske størrelse, som det er set i andre bøger om kunst. Bogen slutter med ordforklaringer, litteraturliste, museumsfortegnelse og register. Mest for voksne som en appetitvækker til perioden