Lektørudtalelse

Den fjerde i rækken af hyggelige billedfortællinger om hvordan den yngste og den ældste generation kan være til glæde for hinanden skildrer igen en lille hverdagsrealistisk episode, så den får et løft til noget helt alment og genkendeligt. Her er det om at miste og savne og finde igen. Lotte keder sig og går over til pensionistnaboen, som tager sig tid til at lege gemme med hende og hendes Bamse. Men Bamse bliver så godt gemt, at ingen kan finde den igen. Sent på aftenen er Lotte efter de forfærdeligste tanker om Bamses mulige skæbne nødt til at stå op igen - og ser så bamsen i busken uden for Larsens hus. Han havde glemt, hvor han havde gemt den. Igen er historien letløbende fortalt med korte og mundrette replikker.Teksten er varieret sat omkring billederne, der mere end støtter historien. Den er mest til oplæsning inden skolealderen, hvor også billederne kan skabe fornemmelse af Lottes skiftende humør. Det er yderst enkle billeder med en løs, tyk kontur omkring nærmest stiliserede personer. Men små detaljer omhyggeligt anbragt og en lun og rar farvelægning skaber liv og troværdighed i udtrykket, og variationer fra opslag til opslag opbygger spænding i den ellers helt enkle historie