Lektørudtalelse

Forfatter: Tove Delica

Gitte Schou Hansens 11. klippebog er lige så god og indbydende som de første 10. Disse omhandler årstids- og højtidspynt for børn og og voksne. Denne er inspireret af 17 kendte børnesange, både de gode gamle som f.eks. Tornerose.... , I en kælder sort som kul og Tre små kinesere og nyere kendinge så som Jeg er en glad lille cowboy og Mariehønen Evigglad. Alle klippene består af flere dele, der kan sættes sammen til mobiler. Stilen er munter,farveglad og rimelig enkel. Der er grundig og omfattende vejledning, udførlige arbejdstegninger og flotte helsides farvefotos af alle modeller. Børn fra ca. 8 år kan udføre tingene med lidt voksenhjælp - især til at læse vejledningen. Bagest findes en liste over, hvor sangene findes, så kan man jo synge, mens der klippes. Det er en gennemarbejdet og lettilgængelig bog om et populært emne, som kan bruges af både børn og voksne