Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

Børn har altid interesseret sig for at opklare ting - deraf også alle de populære mysteriebøger for børn. Her er en bog som kombinere historie og fakta i et. Hovedpersonerne er Tom og Tanja, som vi følger hele bogen igennem, og som indvier os i hvordan en detektivs arbejde kan gøres. Her er mulighed for at lære hvordan man skygger folk, finder fingeraftryk, skriver med usynligt blæk, hvad et alibi er og hvordan man afkoder en hemmelig besked. Alle tingene er sat ind i små historier med Tom og Tanja - for de har nemlig sat sig for at de vil være rigtige detektiver! Ind imellem historierne er der små øvelser og gåder. Bagerst i bogen er der fantombilleder lige til at kopiere, så man selv derhjemmme kan sidde og fremstille forskellige ansigter. Bogen er illustreret med sort/hvide tegninger der fint supplerer teksten. Vi har nogle bøger om dette emne i børnebiblioteket, f.ekf.eks. Erich Ballingers Håndbog for detektiver 1993, men bogen om Tom og Tanja adskiller sig lidt, netop fordi den har en historie som ramme. En lærerig bog for detektiv-interessede børn fra 10-11 år