Lektørudtalelse

Forfatter: Poul Wibbert Esberg

En bog med to temaer. Det ene er pubertetsdrengen Aldos tanker og fantasier i forbindelse med problemet med at slippe af med sin uskyld. Det andet tema er Aldos forhold til sine forældre, især faderen, der "bare" er revisor og et konformt mappedyr, som for at skabe kontakt til sin søn halvtvinger ham med på en fisketur i Sverige sammen onklen, der er temmelig utraditionel. På turen lærer Aldo at acceptere, at han ikke kan ændre på sin familiemæssige placering i tilværelsen, men der må en dramatisk hændelse til. Bogen har megen indre monolog med mange digressioner, men det gør ikke bogen tung, tværtimod, for til trods for de alvorlige temaer er det her, sproget bobler af humor. Handling er der egentlig ikke så meget af. Mon ikke mange pubertetsdrenge...og -piger til trods for overdrivelserne kan identificere sig med mange af Aldos tanker