Lektørudtalelse

Forfatter: Else Lerche

Så er han her igen, Alfons Åberg. Handlingen er ganske enkel og meget genkendelig for de talrige Alfons Åberg fans fra 4 år. De kan let identificere sig med Alfons's og Viktors iderigdom i legen og føle sig som medsammensvorne i den måde, de tackler fars forbud på. Teksten indeholder humor og er solidarisk med barnet. Den er mundret at læse højt, har megen dialog og et levende, billedskabende sprog. Illustrationerne er, som de skal være. Dvs. nøjagtig samme streg som alle de forrige Alfons bøger. Alt andet ville være helt forkert. De består af en blanding af collager og farveillustrationer tegnet i en barnlig streg. De udtrykker samme humor og liv som teksten. Hvor Alfons og Viktor lever sig helt ind i legen, adskiller illustrationerne sig fra de øvrige. Far spiller en mindre direkte rolle, naturligt nok, da Alfons er 6 år. Far har gjort forårsrent. På det bestemteste forbyder han Alfons og Viktor at lege med andet end de små biler. Ordenen skal bevares. Med iver og iderigdom skaber drengene Ømaniens rige med slot, soldater o.a., idet de bl.a bruger planter, tæpper, vaser og krydderiglas. Midt i den herlige leg kommer far hjem. De når næsten at rydde helt op. Og far, ja han opdager aldrig, hvad der er sket. Det er det titlen hentyder til, legen var usynlig for far