Lektørudtalelse

Forfatter: Lasse Andersson

En noget klichefyldt gyser med en tynd slutning. Drengen Eddie er voldsomt irriteret på den dygtige og modige Courtney. Hun får altid Eddie og hans venner til at ligne tøsedrenge. Eddie forsøger flere gange at gøre Courtney bange, men alle hans planer mislykkes. Til sidst lokker han Courtney ned til Mudderbækken, hvor det siges at nogle monstre ved særlige lejligheder dukker op. Monstrene kommer – alle bliver bange og løber deres vej. Et noget fattigt klimaks. Egentlig uhyggelig bliver bogen aldrig, men en del af Eddies forsøg på at gøre Courtney bange er ganske spændende. Forsiden viser en dyster sump med nogle slimede monstre - den skal nok lokke læsere til. Genren er populær, så bogen skal nok blive læst. Rutinerede gyserlæsere bliver uden tvivl skuffede. Bogen kan læses fra 5. klasse. Forfatteren står også bag de fjorten andre titler i serien Gåsehud