Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue

Spændende hobbybog, der kan inspirere overbygningens elever på valghold og voksne til selv at lave smykker. At perler og pailletter er "in" vidner de mange smykkebøger om. Aldrig har jeg set så mange bøger om samme emne komme på så kort tid. Denne skiller sig ud ved den megen tekst, og smykkerne er hovedsagelig lavet af mindre perler. Det giver nogle smukke, men også vanskelige modeller at lave. Bogen giver anvisninger på halskæder, armbånd, finger- og øreringe, hårbøjler, -elastikker og -spænder. De indledende opslag omhandler værktøj, materialevalg og grundteknikker. Bogens smykker er inddelt efter perlernes farve. Ved den kompakte tekst er små tegnede illustrationer, der vha. to farver trods alt gør vejledningen på modellerne overskuelige. De færdige modeller er fotograferet på en rolig baggrund. Man kan finde smykker, der ligner denne bogs modeller i Perlesjov, Perlepynt på metaltråd og Perlesmykker på metal- og stræktråd – alle udkommet i år 2000. Forfatteren er kendt fra en del hobbybøger om klip