Lektørudtalelse

Forfatter: Lene Kristiansen

En lille, genial bog som forfriskende anderledes formidler de overordnede begreber om kroppen og kroppens funktioner. Velegnet fra billedbogsbørn på 5 og op til 10/11 år. Et lille rumskib fra planeten Neptun er røget ud af kurs og kommet til en endnu ukendt planet: Jorden. Her møder kaptajn Sputnik Peter, og mod at få en tur i rumskibet, indvilger Peter i at lade sig undersøge nærmere. Sputnik har røntgenblik i bogstaveligste forstand, og med præcise iagttagelser og gode spørgsmål får han afdækket hvordan et menneske fungerer. Og ganske behændigt bliver alt forklaret mere end én gang og på mere end én måde, for de rapporter, der afsendes til Neptun, får vi også del i. Tænk at det kan være underholdende at læse om fordøjelsessystemet! Bogen er gennemillustreret og tegningerne passer perfekt til bogens vekslen mellem det informative og sjove. Valerie Wyatt har tidligere udgivet Alverdens vejr og sjove forsøg 1991, og også i denne bruges små og let udførlige forsøg til at underbygge Sputniks konklusioner. Jordboer fra yderst til inderst vil være svaret på mange forespørgsler og et godt alternativ til de mere seriøse