Lektørudtalelse

Forfatter: Steen Agger

I denne bog skal læseren forestille sig at være ganske lille, så han kan rejse gennem fordøjelsessystemet og blodkarrene og se nogle af kroppens organer indefra. På denne måde besøges munden, spiserøret, mavesækken, tarmene, blodet, leveren, hjertet, lungerne, nyrerne, hjernen og øjet. På hvert opslag behandles et bestemt emne. Der er farvetegninger af det pågældende organ, og midt på siden er der udstansede huller, så man kan se videre ind i legemet. Til hvert emne findes et lille billede, der viser det pågældende organs placering i kroppen. Bagest er der ordliste og register. Teksten, der ikke er helt let at læse, fortæller ganske udmærket om organernes virkemåde og funktion. Bogen henvender sig til børn fra 6. eller 7. klassetrin og kan bruges som supplerende læsning i forbindelse med undervisning i sundhedslære og anatomi. Der findes i forvejen en del bøger om kroppen for samme målgruppe fx Kroppen (1998), der behandler emnet bredere, Den fantastiske krop (1998), som sammenligner de enkelte dele af kroppen med specialiserede arbejdsteam, og Menneskekroppen (1997) med de mange flotte computerbehandlede illustrationer