Lektørudtalelse

Den sorte violin er en smuk, poetisk og meget alvorlig bog. Hvor Ulf Stark plejer at forene humor og alvor i sine værker, er denne lille fortælling bogstavelig talt dødsens alvorlig. Vi følger en dreng, hvis lillesøster ligger for døden. Tankerne om døden presser sig på og bliver gradvist mere fysiske og konkrete. Til sidst materialiserer døden sig og kommer til lillesøsterens værelse for at tage pigen med sig. Broren tager den sorte violin frem og spiller for døden - først spiller han sorgen frem og dernæst glæden. Ved at spille glæden til livet frem narrer han døden, som vender tilbage til dødens rige med varme fødder og varme i hjertet. Ligesom i Kan du fløjte, Sofie ? (1993) og Min søster er en engel (1996) har Anna Höglund med stor nænsomhed illustreret denne smukke historie. Med sarte, disede billeder, der rummer en særegen naiv alvor, indfanges en atmosfære af sorg og håb. Selvom bogen er en særdeles alvorlig mundfuld er den sprogligt så veldrejet og så nænsom i sin behandling af emnet, at historien med voksenhjælp vil være en stor, stærk oplevelse for børn allerede fra 6-7-årsalderen. Og så ender historien lykkeligt - måske urealistisk, måske ikke - men historien ender på en måde, så man går ud af bogens univers med håb og livsmod