Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

Nu varer det ikke længe inden julen igen er over os. Og har man planer om at skulle kaste sig ud i syningens verden, så er her en mulighed. En ny broderibog med julemønstre og -motiver. Forfatteren har bl.a. tidligere lavet Klassisk korsstingsbroderi 1999 og Korssting til jul 1997. Bogen indledes med et kort forord, derefter følger syvejledning, lidt om stof, mønstre, garnvalg, montering, og vask og strygning. Resten af bogen indeholder en lang række af flotte mønstre til julekort, kræmmerhuse, julekalendere, puder, duge, løbere og juletræstæpper. Det er en flot, inspirerende og tiltalende bog med klassiske, enkle og tidløse motiver. Bogen fremstår indbydende med flotte farvefotos af de udvalgte mønstre. I biblioteket findes efterhånden en række broderibøger, men denne vil indføje sig flot i rækken. For alle der ynder broderiets kunst