Lektørudtalelse

Dorthe Sondrup Andersen kendes bl.a. for den roste Guldalder uden forgyldning, 2004, hvis muntre, uimponerede stil genkendes også i dette værk om H.C. Andersens kamp for at erobre Det kgl. Teater. Sondrup Andersen anfører korrekt i sin kronologiske beretning om Andersen og teatret, at hans primære drift ikke var at blive digter men ganske enkelt at blive berømt - og selvfølgelig rig - og dermed komme ud af sin proletariske baggrund i Odense. Projektet lykkedes som bekendt, men det blev ikke det attråede teater, der blev vejen hverken som scenekunstner, selv om det blev forsøgt, eller som dramatiker. Hans mange bidrag - han skrev op imod 70 værker for scenen - blev meget ofte afvist, og afvist igen, når han genindsendte dem osv. Hans frustration var enorm, Det kgl. Teater var ganske enkelt tidens bedste udstillingsvindue, og det blev kun til en enkelt nogenlunde gedigen succes. Det var frustrerende, og Sondrup Andersen fortæller bl.a. om hans forfejlede forsøg på faktisk at true tidens store diva Fru Heiberg til at spille hovedrollen i Maurerpigen. Det var grotesk, og der er flere af disse historier i den underholdende bog, der fæstner sig ved Andersens manipulerende adfærd og selviscenesættelse. At det gik bedre med det nye privatteater Casino, nævnes afslutningsvis i bogen, der med sit stof og vinkel er en af jubilæumsårets markante udgivelser