Lektørudtalelse

Forfatter: Britta Liboriussen

Et juleeventyr udkom første gang i 1843. På dansk er der efterhånden rigtig mange udgaver. Denne udgave er for børn fra ca. 10 år og voksne. I et sprog, der bevarer fortællingens gammeldags tone, får læseren den kendte historie om julehaderen Ebenezer Scrooge. En lang rejse i selskab med genfærd fra tre tidsaldres jule får dog som bekendt omvendt Scrooge til en rigtig juleelsker. Det er både en julehistorie og en spøgelseshistorie med lidt gys. Det gammeldags sprog og de mange flotte illustrationer passer perfekt sammen. Det er en god, gennemarbejdet udgave, der mest minder om Innocentis pragtudgave, der udkom på dansk i 1990. Denne udgave er dog ikke helt så flot, men næsten. En udgave med stemning og atmosfære. Velegnet til oplæsning for store børn og voksne i hyggestunder ved juletid