Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Aagaard

Kirkens spids-begivenhed, påsken, i oversigtsform. Vi følger Jesus fra palmesøndag og til himmelfarten. Forrest og bagest et par korte konstateringer om kristendommen. Hvis man vælger at betragte bogen, ikke som en billedbog der med sin korte tekst læses højt og således gør fyldest, men som en billed-understøttet disposition til samtale mellem en voksen og et barn ned til 6-7 år, så er den lille bog absolut anvendelig, både derhjemme og til minikonfirmander. Der er tale om sober forkyndelse, både i teksten og i billederne. Tegneren bevæger sig på historisk grund, og han skræmmer ingen børn med sure miner, tegningerne er lette at aflæse og optimistiske, vi skånes endda for naglerne på korset. Det er et fortælle-univers med magtfulde forbilleder i den kristne kunst, jeg synes tegneren kommer fra det uden salvelse. Der er kommet en stribe bibelske billedbøger på dansk fra Tim Dowleys hånd, denne er makkerparrets første danske udgivelse. Verdens største mirakel : det skete påskemorgen af Mary E. Erickson fra 2005 er nærmeste sammenlignelige og ikke nær så god