Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik Munch Jørgensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Denne bog om nærvær i børnehøjde kan læses med stort udbytte af alle, som arbejder med eller omgås børn i dagligdagen. Bogen er forholdsvis velegnet for lærere og pædagoger, men også forældre kan have stor gavn af at læse bogen

Beskrivelse

Anerkendende pædagogik er skrevet i et lettilgængeligt sprog og præsenteret i en meget "appetitlig" bog, som direkte indbyder til læsning og fordybelse. Det er en bog, som kan læses som hyggelæsning, men som samtidig rummer store mængder faglighed. Bogen belyser den anerkendende pædagogik i teori og praksis krydret med praktiske eksempler samt forskellige øvelser. Teorierne og de faglige input er nemme at overføre til egen pædagogisk praksis både som forælder og pædagog eller lærer

Sammenligning

Anerkendende pædagogik er meget oppe i tiden og der udkommer derfor en del pædagogisk litteratur om emnet i disse år. Eksempelvis Anerkendelse i børnehøjde, 2004, som forfatteren selv har medvirket til, eller fortsættelsen dertil Mere anerkendelse i børnehøjde, 2007

Samlet konklusion

Lettilgængelig og interessant pædagogisk bog, som kan læses af alle med interesse i at forbedre samværet med børn