Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Billedfagbog forklædt som pegebog til videbegærlige og faktaorienterede drenge og piger fra 3 til 5 år

Beskrivelse

Tykke papsider og 8 opslag med flotte billeder af udrykningskøretøjer signalerer pegebog, men der er temmelig meget tekst i bogen og en del detaljer, som er for svære for de små pegebogslæsere. For de lidt større er der mange spændende oplysninger og detaljer at studere. Der er en side om indholdet i en brandbil og en anden om ambulancens indretning. Brandbiler bliver tildelt 3 opslag, hvor det ene er besøg på en brandstation og det andet viser lufthavnsbrandbiler, mens det 3. handler om de røde brandbiler, som man møder i trafikken. Der er to opslag om ambulancer. Det ene handler om ambulancer til transport af mennesker, det andet om dyreambulancer. Der er en politibil og en politimotorcykel. Teksten er faktamættet og handler mest om køretøjernes formål, fart og ydeevne. Den er sober og uden unødvendig dramatik, og giver stof til samtale

Sammenligning

Et godt supplement til Brandbiler, (2004/48) og Redningskøretøjer, (2006/29), som begge er rettet mod samme målgruppe

Samlet konklusion

En god bog om udrykningskøretøjer. Ligger på grænsen mellem pegebog og billedfagbog