Lektørudtalelse

Forfatter: Knud Weile

Anvendelse/målgruppe/niveau

En opdateret og omarbejdet udgave af bogen om de amerikanske præsidenter, der er et vigtigt læse- og opslagsværk for opgaveskrivere og interesserede i amerikansk historie

Beskrivelse

Forfatterne beskriver i kronologisk orden til og med George Walker Bush alle de amerikanske præsidenter, hvis livsbaner gennemgås og resultater som ledere vurderes. I den enkelte artikel er der også et portræt af den pågældende, data om valgresultater og eftertidens bedømmelse af administrationen. I et indledende afsnit beskrives kort det amerikanske politiske system og præsidentembedets indhold, og i temaartikler placeret mellem præsidentbiografierne vurderes præsidenterne (noget skabelonagtigt) som moderne ledertyper

Sammenligning

I forvejen findes der på dansk store levnedsskildringer af/om fx John F. Kennedy og Bill Clinton, og de fleste præsidenter er biograferet i den engelsksprogede litteratur. Her får man kort og godt oplysninger om alle præsidenterne og deres betydning politisk og historisk. Den gamle udgave af bogen kan stadig anvendes, især hvis man fokuserer på de ældre præsidenter

Samlet konklusion

En godt skrevet og opdateret samling biografier over alle de amerikanske præsidenter, der går tæt på skiftende tiders personligheder på verdens mest magtfulde post og samtidig fortæller verdens- og USA-historie