Lektørudtalelse

Forfatter: Elin Søborg

Anvendelse/målgruppe/niveau

En lille ekstra godbid til alle Harry Potter-fans (fra 10 år) i form af et lille udvalg fra den eventyrsamling, Dumbledore testamenterer Hermione i sidste bind af serien

Beskrivelse

I smukt udstyr med vignetter og små tuschtegninger af Rowling selv kommer her 5 eventyr fra den samling, Hermione arvede fra Dumbledore, i hendes nyoversættelse og med Dumbledores kommentarer, der både sætter de klassiske eventyr fra det 15. århundrede ind i en anden tids- og samfundsmæssig sammenhæng og knytter dem til bestemte personer og begivenheder. Det er en spændende og velkommen tilføjelse til Harry Potter-universet, og den udgives som støtte til et godgørende projekt The Children's High Level Group, som Rowling er talskvinde for

Sammenligning

Flere fantasy-serier som fx Spiderwick og Historier fra Kanten har populære bøger, der ligger udenfor selve handlingen men udbygger universet

Samlet konklusion

En virkelig fin tilføjelse til Harry Potter-universet og en lille smukt illustreret sag for alle seriens fans