Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Fersum

Anvendelse/målgruppe/niveau

Denne bogs målgruppe er de, der ønsker at bryde deres tankemønstre, så de kan tabe sig

Beskrivelse

Forfatterne er hhv. ernæringsekspert og psykolog, og til sammen har de skrevet en meget lækker bog. De gør det dog ikke på den traditionelle måde med gode opskrifter og motion, men fokuserer på værktøjer, der giver den enkelte lyst til at tabe sig. De udfordrer i høj grad tryghedszonen, guider dig igennem en slags kontrakt, hvor det handler om at beslutte sig for vægttabet, få fat i selvdisiplinen, få sat nogen mål, som er realistiske og tage ansvar. Den guider dig igennem en del af de psykologiske mekanismer og følelser, der gør at det kan være svært at slanke sig og stiller mange spørgsmål til selvrefleksion. Bogen er desuden krydret med små historier, som vi alle nok kender til, og teori. Bogen kommer godt rundt om helheden af de mange forskellige faktorer, der spiller ind. Den er lækker (fancy, og lidt poppet) i sin fremstilling, med sider dekoreret i varme farver og sat flot op med mange illustrationer og bokse

Sammenligning

Jeg har ikke set andre bøger om at slanke sig, der i samme grad anvender coachende principper

Samlet konklusion

Det er en lækker bog for den moderne kvinde (og for mænd, nok mest kvinder!), der ønsker at bryde vaner og få succes med vægttab. Samtidig indgyder den optimisme og motivation, med mange coachende spørgmål, opgaver, historier og teori. Her er ikke løftede pegefingre, men konkrete praktiske (NLP)værktøjer. Den vil blive taget ned fra en hylde med det samme, hvis den udstilles