Diskodiagnose

Forfatter: Thomas Tiedje

Marwan skal i fængsel. Århus V-rapperen har netop givet afskedskoncert inden han må ind og spjælde den i to måneder, dømt for tyveri og hæleri. På den måde lever Marwan fint op til det image han har skabt sig som hårdkogt 3. generationsindvandrer i en verden af vold, sprut, stoffer og damer. Som oftest på "P.E.R.K.E.R." er det blot noget Marwan beskriver i kølige og nøgterne vendinger, men på "Hva du ude på?" er det som om han godt ved at den er gal, når han rapper: "Hva' du ude på perker hvad du ude på/Tæt på djævlen langt væk fra den hellige bog". Marwan har ikke det mest imponerende flow og produktionen, som er lagt i hænderne på Rune Rask og Troo.L.S samt Marwans faste producer Abu Malek, virker ujævn. Udkommer på Tabu Records som på det seneste også har udgivet indie-bands som Veto og The Floor Is Made Of Lava