Diskodiagnose

Forfatter: Thomas Tiedje

Ind i mellem sit engagement i Nephew og Drengene fra Angora stod Simon Kvamm d. 21. juni på scenen i Tivoli for sammen med havens symfoniorkester at læse Prokofjevs "Peter og ulven". Umiddelbart inden indspillede de historien i Radiohuset, og nu foreligger resultatet. Adskillige kunstnere i ind- og udland - fra David Bowie og Sting til Preben Uglebjerg, Jesper Klein og Peter Mygind - har indspillet den klassiske børnefabel før Kvamm, men Angora-fætteren gør det både sjovt, solidarisk og poetisk, som når Peter er "for sej" til at være bange for ulve. Ungerne vil genkende Kvamms stemme fra Angora, og biblioteket kan få opdateret sin samling med historien, thi Naxos' ti år gamle udgave med Peter Mygind er udsolgt