Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Sociologisk videnskabeligt essay og aktuelt debatindlæg, der især henvender sig til offentlige ansatte, fx pædagoger, men ellers til alle interesserede i en aktuel debat om offentlige ansattes ret til at udtale sig kritisk. Brugbar i undervisningssituationer og opgavebrug, mest på videregående niveau

Beskrivelse

Forfatteren er formand for Dansk Sociologforening, og han tager i sit mix af sociologisk videnskabeligt essay og debatbog fat på en aktuel debat om en måske stigende umyndiggørelse af offentlige ansatte, når det gælder deres ret til at udtale sig kritisabelt om en given arbejdsplads. En udvikling affødt af en stadig strammere politisk styring, der betyder krav om dokumentation og evaluering. Med udgangspunkt i interviews med pædagoger i Århus giver bogen et skarpt og kritisk portræt af de aktuelle vilkår, hvor umyndiggørelsen, den voksende ufrihed til at turde udtale sig kritisk om arbejdsforhold, betyder at mange i stedet vender kritikken indad, hvad så igen betyder øget sygefravær og manglende arbejdsglæde. Om målet for bogen skriver forfatteren bl.a.: "Jeg er imidlertid ikke kun ude på at påpege kritikkens vilkår blandt pædagogerne i Århus, men også åbne op for en mere generel teori om det jeg vil betegne som kritikkens infrastruktur."

Sammenligning

Forfatteren har tidligere bl.a. skrevet Til forsvar for kritikken. Der er ellers ikke andre bøger at sammenligne med

Samlet konklusion

Debatbog, der trods det teoretiske ret høje niveau er rimelig tilgængelig for såvel professionelle som særligt interesserede