Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Anvendelse/målgruppe/niveau

Med udgangspunkt i Berlinmurens fald, men med et bredt perspektiv omkring den historiske begivenhed har bogen en bred målgruppe blandt dem, der er interesseret i nyere europæisk historie og EU og de personer, der skabte den - uden at skulle belemres med de traktater og paragraffer, der ellers præger emnet. Skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog

Beskrivelse

I 20-året for Berlinmurens fald har den kendte EU-ekspert og nyslåede klimaminister i forbindelse med tildeling af Rosenkjærprisen udgivet en række fortællinger om perioden før og efter den historiske begivenhed baseret på mange personlige og faglige relationer og oplevelser, ikke mindst til tysk politik og kultur. Friis reflekterer først over, at årstallet '89 ikke er slået fast i folks bevidsthed i samme grad som det mindre betydelige "revolutionsår" '68. Hun indleder med et tilbageblik til tiden og forudsætningerne før 1989. Derefter fortæller hun de komplicerede, men også dybt interessante historiske situationer, der opstod omkring genforeningen både internt og udenfor, hvor USA måske var den eneste reelle forkæmper på det tidspunkt, elegant og nærværende. Efter hver fortælling henvises til supplerende væsentlig litteratur om temaerne

Sammenligning

Friis har udgivet flere bøger om Europa og EU, bl.a. Den europæiske byggeplads og EU fra fundament til konvent

Samlet konklusion

Velskrevet og veloplagt, personligt vinklet samling beretninger om tiden og begivenhederne omkring Berlinmurens fald af den skarpe EU-kommentator og nyudnævnte klimaminister