Lektørudtalelse

Forfatter: Anne-Meta Lind Brunsborg

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen er for Foucault-forskere, studerende og andre med interesse for samfundsvidenskab og filosofi

Beskrivelse

I vinteren 1979 holdt M.F. 12 forelæsninger på Collège de France med titlen "Biopolitikens fødsel". Biopolitik er her måden, på hvilken en regering tackler de problemer, der løbende opstår i et samfund bestående af levende væsner, som vil sikre sin egen overlevelse og velfærd. I løbet af disse forelæsninger undersøgte M.F. magtforhold og institutioner i samfund, hvor regeringsmagten ønsker at regere mindre. Det kan fx være i samfund, der ideologisk domineres af liberalisme, hvor de frie kræfter danner samfundets struktur. Men selv i liberalistiske samfund viser det sig, at der er behov for en styring, når der er tale om fænomener som sundhed, hygiejne, fødselstal, levetid, racer etc. I de forbindelser opstår en række reguleringsforanstaltninger, der bliver til normer, som kommer til at præge de enkelte individer og samfundet som sådan. M.F. tager udgangspunkt i 1700-tallets midte og går frem til vore dages (efterkrigstidens) Tyskland. Bogen indeholder en ordret gengivelse af M.F.'s forelæsninger forsynet med noter. Sproget ligger på et højt abstraktionsniveau

Sammenligning

Det er første gang forelæsningerne findes på dansk

Samlet konklusion

En dansk oversættelse af M.F.'s banebrydende arbejde er velkomment