Lektørudtalelse

Forfatter: Katja Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

En bog til læsere af selvudviklingsbøger

Beskrivelse

Michael Bernard Beckwith, grundlægger af Agape International Spiritual Center, ønsker at hjælpe læseren til at udvikle ægte åndelige værdier. Budskaberne i Spirituel frigørelse er indre intelligens og transformation. Forfatterens vision er en sammenhængende livsmodel som kan ændre tilværelsen for dem, der virkelig er parate til det. Han refererer til Jesus, Buddha, Osho, Dalai Lama og Thich Nhat Hanh. Sproget er letlæst, men indholdet kræver en del refleksion. Stilen er ret amerikansk, men budskabet er for alle, der ønsker en mere positiv tilgang til livet

Sammenligning

Michael Bernard Beckwith har skrevet andre selvudviklingsbøger samt medvirket i The secret, på dansk Hemmeligheden. Der findes efterhånden mange bøger om emnet

Samlet konklusion

Spirituel frigørelse er en bog om åndelige værdier. Det handler om positiv tilgang til livet. Det er gammel visdom formidlet til nutidens mennesker. Forside og stil er lidt amerikansk, men ser man bort fra dette, så er budskabet brugbart for alle