Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til interesserede i rejsebeskrivelser fra eksotiske lande og steder

Beskrivelse

Forfatteren (f. 1973) er uddannet inden for kommunikation. Han har rejst i Sydøstasien og Ny Guinea og er medlem af diverse miljøorganisationer. Bogen skildrer hans rejser i otte lande i Sydøstasien. Bl.a. Thailand, Vietnam, Papua og Ny Guinea, Borneo og Indonesien. De selvbiografiske og personlige oplevelser er blandet op med enkelte generelle historiske oplysninger og faktasider om landene. Forfatteren er især interesseret i natur, fx i form af dykning, rejser i junglen og besøg hos etniske minoriteter. Hans rejsemål er fortrinsvis ukendte egne af landene. Bogen handler mest om forfatterens egne indtryk, men han forsøger også at give et mere generelt indtryk af landene, deres levevis, historie og skikke. Bogen er illustreret med mange sort-hvide fotografier, som papirkvaliteten ikke yder fuld retfærdighed, samt 4 sider med farvefotografier på glittet papir

Sammenligning

Der er udkommet en del bøger om rejser i forskellige egne i dele af verden som ikke er oplagte turistmål

Samlet konklusion

Personlig rejseskildring fra nogle steder i verden som normalt ikke er mediestof