Lektørudtalelse

Forfatter: Allan Thomsen Volhøj

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af hårdkogte noir krimier, der har mod på at prøve noget nyt

Beskrivelse

Bogen er skrevet af svenske Jens Lapidus, og illustreret af Peter Bergting. Handlingen foregår i den stockholmske underverden, hvor bandemedlemmet Mahmunds lillesøster er blevet voldtaget, og det skal hævnes. Desværre har voldtægtsmanden flere venner i en anden bande, og straks bryder en ubarmhjertig bandekrig ud. Det bliver den afdankede, men dedikerede, politimand Hägerström der får sagen, og han får nok at se til. Bergtings meget enkle tegninger passer rigtigt godt til Lapidus' minimalistiske noir-stil, og Stockholms gader virker dystre og kolde i deres beskrivelser. Sproget i bogen er enkelt, men passer godt ind i stilen

Sammenligning

Bandekrig 145 er en del af Lapidus Stockholm-noir serie. Bandekrig 145 skiller sig væsentligt ud fra de to andre i serien Aldrig fucke op fra 2009 og Cash fra 2008, ved at være en graphic novel, hvor de andre er almindelige krimier. Men stilen er den samme, trods et formskifte. Lapidus' stil minder meget om Elmore Leonard og Dennis Lehane, hvor sidstenævnte også har forsøgt sig med en graphic novel

Samlet konklusion

En god og stilsikker hårdkogt krimi, med rigtig gode personskildringer