Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Skuldbøl Jakobsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ny udgave af Kirkegaards udødelige Orla Frø-Snapper som henvender sig til børn fra ca. 5 år. Til selvlæsning fra ca. 9 år. Bogen har ikke brug for at blive aktivt formidlet

Beskrivelse

Denne nye udgave indgår i en serie for børn, der selv ønsker at læse Ole Lund Kirkegaard. Bogen er læsebearbejdet og fremstår overskuelig med korte linjer og stor skrift. Desuden er visse lange ord delt. Teksten er identisk med den originale. Det samme gælder de velkendte illustrationer. Historien om den store og fæle Orla, som vist nok en gang har spist en frø, er stadig ganske vedkommende og appellerende til målgruppen. Bogen lånes da også stadig flittigt i børnebibliotekerne

Sammenligning

Ole Lund Kirkegaard er uden sammenligning helt sin egen. Orla Frø-Snapper kan nemt sammenlignes med hans øvrige udgivelser

Samlet konklusion

Der er stadig rigtig god grund til at læse og nyde Kirkegaards udgivelser. Den læsebearbejdede form virker efter hensigten og gør hermed bogen mere overskuelig og lettilgængelig