Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til sommerfugleinteresserede eller naturinteresserede på begynder- og fortsætterniveau

Beskrivelse

Forfatter og fotograf er biolog. Bogen er en (felt)håndbog over samtlige danske dagsommerfugle. Både de nutidige og de som engang har eksisteret i Danmark. Den er opdelt i 15 familier, med i alt noget under 200 arter. Derudover er det et kort indledende kapitel. Hver art er beskrevet over 1/2-3 sider. Teksten fortæller om kendetegn, levested, livscyklus, adfærd, flyvetid og udbredelse. Fotoerne udgør over halvdelen af bogen, og der er mindst fem på hvert opslag. Derudover er der bagest fem opslag med afbildning af samtlige beskrevne arter, så læseren ud fra farver, udseende, størrelse kan forsøge hurtigt at bestemme en art. Teksten er let forståelig for naturinteresserede

Sammenligning

I forvejen findes Morten Top-Jensen og Michael Fibiger: Danmarks sommerfugle, 2009, med ca. 100 dagsommerfugle. Den medtager også natsommerfugle og er en anelse mere orienteret mod videnskabeligt brug. Derudover er der den noget ændre Stoltze Danske dagsommerfugle, 1996

Samlet konklusion

Allround introduktion i et meget flot udstyr for naturinteresserede, den kræver ikke særlige forudsætninger