Filmvurdering

Forfatter: Frederik Nielsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

The dark knight er opfølgeren til Batman begins, der markerede en ny begyndelse for Batman på film. Den er henvendt til et mere modent publikum og er mere seriøs end de tidligere Batman-film. Filmen er for fans af Batman og filmatiseringer af tegneserier, men også bare dem, der kan li' en god action-film

Beskrivelse

Christopher Nolan har instrueret filmen og været med til at skrive manuskriptet. Hans store gennembrud var Memento fra 2000, men han er siden blevet kendt for Batman begins og senest Inception. I rollen som Jokeren kan man nyde den sublime Heath Ledger i den sidste film, han nåede at færdiggøre og som han også vandt en Oscar for. Efter at Batman har ryddet op i Gotham City, håber han på, at forholdende ændrer sig så meget, at han kan lægge Batman på hylden. Jim Gordon og anklageren Harvey Dent er håbet på en lysere fremtid, men Jokeren ser anderledes på tingene, så han samler Gothams forbrydere og sætter jagten i gang på trioen. Atter en gang må Gothams indbyggere se lovløsheden brede sig i gaderne for til sidst at bryde ud i rent anarki

Sammenligning

Inden for genren af nyere superheltefilm mere målrettet et voksen publikum, kan udover Batman begins også film som Watchmen, Iron man 1+2 og X-Men 1-3 anbefales

Samlet konklusion

Christopher Nolans udgave af Batman, er den mere mørke og dystre og The dark knight er en af de bedste superhelte-film med en spændende historie, imponerende rolleliste og en gennemført visuel stil. Anbefales til bibliotekerne