Filmvurdering

Forfatter: Frans Rasmussen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Alle kender den diskrete FBI-agent, om ikke andet fra utallige spillefilm. Her tilbydes en enestående indsigt i historien om virkelighedens agent. Fra 15 år

Beskrivelse

Tv-serie i fem afsnit om FBI's mere end hundredeårige historie. Gennem tidligere og nuværende agenters fortællinger og analyser af FBI's rolle gennem historien søger den forklaring på, hvordan denne moderne ridder blev et symbol på amerikanske værdier og indbegrebet af retfærdighed i hele verden. Centralt står J. Edgar Hoover, der var chef for FBI fra 1924 til 1972 under 8 præsidenter. Fra starten er det ærefuldt, men lavt lønnet at være agent. Krigen mod kriminaliteten koster familielivet, og livet sættes på spil. Serien viser centrale sager, FBI har været involveret i, fra den skruppelløse Dillinger i 1930'erne, mordet på Kennedy og Luther King frem til Murens fald og nutidens kamp mod terrorisme, bl.a. angrebet på World Trade Center

Sammenligning

Alle er fascineret af skurke, og folk har brug for helte, der kan en til at føle sig sikker. Serien viser det kendte billede af en FBI-agent med hat og hvid skjorte og giver et præcist og spændende indblik i FBI's arbejde. Serien får en yderligere dimension for filminteressede. Den refererer hele tiden til den amerikanske spillefilms billede af agenten, som er skildret i utallige Hollywwod-produktioner, bl.a. huskes James Cagney i "G-Men" fra 1935. Man ser også James Stewart i Mervyn LeRoys "The FBI story" fra 1959

Samlet konklusion

Det er en både underholdende og oplysende serie, der fanger konstant