Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ny titel i billedbogsserien om Frø & venner, om venskab og samarbejde for de 3-5-årige

Beskrivelse

I den nye titel i serien om Frø & venner møder Frø og And den sultne Ræv og Ræv er meget interesseret i dejlige, saftige And. Så hvad gør Frø og And? De lægger en plan sammen med Rotte og Gris og fanger Ræv, der lover ikke at spise dem, hvis de slipper ham fri igen. En charmerende billedbog med klare farver og en fin streg. Emner som venskab, sammenhold og samarbejde og det at klare sig overfor dem, der er større end en selv, er fint beskrevet for de yngste i denne billedbog. Forsiden viser Frø og And, der møder den sultne Ræv og bagsiden har et billede af de fire venner, der i fællesskab lægger en plan. Nedenunder billedet er der en lille bagsidetekst, der fint fortæller om indhold

Sammenligning

Billedbøger om venskab for de yngste er der mange af. Men denne titel og de andre i den nye serie om Frø & venner, forstår på en meget fin måde at fortælle om det svære emne, som venskab og fællesskab kan være

Samlet konklusion

Billedbog der fungerer godt til de mindste om venskab og det at løse en svær opgave i fællesskab. Følger fint tråden i Max Velthuijs' tidligere bøger om Frø og vennerne