Lektørudtalelse

Forfatter: Anny Skov Madsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen er et hovedværk i feministisk litteratur og er umulig at komme udenom i debatten om ligestilling. Den vil kunne bruges til opgaver i ungdomsuddannelserne og har derudover også almen historisk interesse

Beskrivelse

Mary Wollstonecraft (1759-97) var en af feminismens pionerer. Værket er skrevet i 1792 i en tid præget af teorier om frihed, lighed og demokrati, tanker der i England var en del modstand mod. Også Rousseau inspirerede hende, idet han hævdede at kvindens plads var at blive en god mor og støtte manden. Hun kritiserer i sit velargumenterende værk at den patriarkalske kvindeundertrykkelse er ødelæggende, og at kvinder og mænd skal have samme rettigheder og muligheder til gavn for forholdet mellem mænd og kvinder og for samfundet. Hun gør meget ud af magtstrukturer og ligeledes de indre barrierer i forhold til ligestillingen. Bogen er opdelt i 13 kapitler og igen i 741 mindre afsnit. Sproget er nøgternt og forbavsende let at læse på trods af 200 års afstand. Forordet er skrevet af Tania Ørum

Sammenligning

Værket blev oprindeligt oversat til dansk i 1801-02, men er ikke tilgængelig på folkebibliotekerne. I T. Liversage Mary og revolutionen, 1974 er der uddrag fra værket og hendes breve

Samlet konklusion

Et hovedværk i feministisk litteratur er endelig tilgængeligt på dansk, hvor budskabet er ligestilling mellem mænd og kvinder. Hun skriver velargumenteret, engageret og eksemplificerende om magtstrukturer og det psykologiske spil. I sin tid et dristigt skrift, og der er inspiration til fortsat debat