Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

En helt anderledes fuglekigningsbog til især nybegyndere, men også garvede feltbisser kan nyde især de smukke fotos

Beskrivelse

Lars Gejl er en af vore fineste fuglefotografer og har blandt andet udgivet den meget flotte Fuglefelthåndbogen, 2010. Udgangspunktet for hans nye udgivelse er, at fuglekigning ikke altid foregår under optimale omstændigheder, hvor man kan artsbestemme efter halebånd eller de yderste svingfjer. Blandt andet modlys og dårligt vejr er svære betingelser, men lærer man de forskellige fuglearters silhuetter, er man godt hjulpet på vej. Han har derfor samlet silhuetter for omkring 400 europæiske arter, der kan bruges af begynderornitologen som træning. Derudover har han billeder af mange afgørende detaljer, hvis man kan se fuglen. Som noget helt oplagt, men nyt for mig, er alle artsbeskrivelser suppleret med QR-koder med stemmeprøver - genialt! Gejl står bag størstedelen af de omkring 700 illustrationer, men har også fået bidrag af andre af landets bedste fuglefotografer

Sammenligning

Kend fuglen præsenterer en helt ny indgangsvinkel til ornitologiens verden. Den er ikke en egentlig fuldstændig bestemmelsesbog og skal derfor suppleres af mere tradionelle felthåndbøger

Samlet konklusion

En spændende ny måde at fremme kendskabet til fuglekigning på