Lektørudtalelse

Forfatter: Henriette Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Dette er 6. udgivelse i serien Frø og venner. Serien henvender sig til børn i alderen 3-5 år og vil være god i institutioner, der har fokus på venskab

Beskrivelse

Frø og vennerne vil lege gemmeleg, det er Frøs tur til at finde de andre. Da han endelig har talt til 100, er alle vennerne væk. Frø leder alle steder, og pludselig har han forvildet sig langt ind i skoven. Han kan ikke finde hjem, men går i retning af solen. Pludselig får han øje på vennerne, der nu leder efter Frø. Serien Frø og venner er en rigtig god serie om venner og venskab. Der arbejdes med mange forskellige temaer på niveau, så selv de mindste kan forstå det. Illustrationerne er næsten helsides i klare farver med en enkel streg, og teksten er kort og enkel

Sammenligning

Bøgerne passer fint i forlængelse af Velthuijs' oprindelige bøger om Frø. Disse ser mere indbydende ud, da illustrationerne er mere farverige. De kan sammenlignes med lidt med Peter Plys, hvor det er venskab i en gruppe, der er i centrum. Ellers er der udgivet rigtig mange billedbøger med temaet venskab

Samlet konklusion

Nogle rigtig dejlige billedbøger der er stor efterspørgsel på både til hyggelæsning og læsning i institutioner. Temaet venskab er gennemgående i alle bøgerne