Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H Pedersen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Til læsere af biografier om videnskabsmænd og personer relateret til naturvidenskab. Kan formidles i forbindelse med den årlige naturvidenskabs-festival og andre biografier om danske videnskabsmænd. Lånere som generelt er interesseret i forskningsarbejde kan også have interesse i bogen

Beskrivelse

Erindringer af Jens Chr. Skou (f.1918), som er professor i fysiologi, biofysik og medicin. Jens Chr. Skou fik i 1997 Nobelprisen for sin opdagelse af natrium-kaliumpumpen. Jens Chr. Skou fortæller enkelt og nøgtern om sit liv i videnskabens tjeneste med bl.a. et interessant afsnit om hvordan det foregår når man modtager en nobelpris. Bogen har hovedvægten på det naturvidenskabelige, der redegøres bl.a. grafisk for Jens Chr. Skous opdagelse og jonpumpens funktioner. Parallelt hermed fortælles også en personlig historie om tiden under besættelsen, de første år som sygehuslæge, interessen for rejser og lystfiskeri. Jens Chr. Skous har også skrevet et indigneret indlæg på den frie forsknings vegne. Bogen er i fin hardback kvalitet og passende illustreret

Sammenligning

Kan sammenlignes med bogen om Poul Brandt Rehberg Videnskabens mand : fysiologen, formidleren og forskningsaktivisten Poul Brandt Rehberg, 2010, og Hvilken kamp for at undslippe , 1998, om en anden dansk nobelpristager Niels Kaj Jerne

Samlet konklusion

Velfortalt og sympatisk erindringsbog af Jens Chr. Skou, som især er for kendere af dansk naturvidenskab og forskningsmiljøet