Lektørudtalelse

Forfatter: Alma Lind Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Selvhjælpsbog for smertepatienter og andre med kroniske lidelser

Beskrivelse

Forfatteren taler af egen erfaring, når hun coacher sin læser igennem processer, som handler om at tage livet i egne hænder og ikke være offer for en sygdom, som i større eller mindre grad sætter nogle begrænsninger for livsudfoldelser. Det handler bl.a. om at anerkende og acceptere de vilkår, som nu engang er virkeligheden, når man har en diagnose som fx gigt eller fibromyalgi. Det drejer sig også om håndtering af følelser, god kommunikation med omverdenen, og de (sædvanlige) råd omkring afspænding, mindfulness, målsætning osv. Bogen er fuld af øvelser og skemaer. Udover at være kronisk smertepatient har Bianca Solveig Stjerne en coachinguddannelse hos Sofia Manning, som giver bogen gode ord med på vejen i forordet

Sammenligning

Af andre i samme ærinde kan nævnes Livtag med livet : en håndsrækning til kronisk syge og deres pårørende, 2010, og Kroniske smerter : kan man lære at leve med det?, 2011

Samlet konklusion

Selvhjælpsbog til mennesker med kronisk sygdom og kroniske smerter. Bogen er ikke rettet mod en bestemt diagnose, men kan bruges bredt