Lektørudtalelse

Forfatter: Marianne Majgaard Jensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Velkommen dansk oversættelse af Hamsuns 1934-udgave af Sult til bl.a. lystlæsere og gymnasieelever. (De nuværende udgaver af romanen står i gr. 85, som afskrækker mange unge). Studerende og litterater vil nok foretrække den oprindelige udgave fra 1890

Beskrivelse

Knut Hamsuns (1859-1952) Sult er fra 1890, men forfatteren reviderede den stærkt flere gange. Romanen fortæller om en ung og digter, som lever under kummerlige forhold i Kristiania, hvor han sulter i perioder. Det giver en strøm af voldsomme indtryk, hallucinationer og stærkt skiftende sindsstemninger. Romanen var banebrydende i skildringen af det moderne menneske i en meningsløs, splintret verden med ensomhed og desperation. Sprog og handling virker nutidigt. Kim Leine har oversat fra 1934-udgaven og skrevet forord

Sammenligning

Hamsun reviderede Sult fire gange. Første gang 1899, hvor han nedtonede det blasfemiske og sidste gang 1934, hvor sproget blev mere norsk. Der er ikke noget entydigt svar på, hvad der er "den rigtige" udgave: Hamsun foretrak 1934-versionen, mens de fleste Hamsun-kendere foretrækker 1890-udgaven, som litterært er den mest banebrydende. "Information" (27.09.13) har godtgjort, at dansk Gyldendals hidtidige optryk af romanen er baseret på en af de senere udgaver og ikke på 1890-udg., som der står i kolofonen

Samlet konklusion

Fint med en dansk oversættelse af Sult 1934-udg. til fx lystlæsere og gymnasieelever. Undervisere og studerende må vente på, at der forhåbentlig kommer en tekstkritisk udgave af 1890-udg