Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Opskriftsbog til tasker i læder og pels. Umiddelbart ikke til nybegynderen, men til gengæld med mange fine, enkle opskrifter

Beskrivelse

Eva Deigaard Lepri og Henriette Andersen har sammen forlaget Andersen og Lepri, der har udgivet deres to første bøger og præsenterer deres øvrige virksomhed, der også har kurser og foredrag i repertoiret. De er begge uddannet inden for kunsthåndværk, den ene i læder, den anden i pels. Der er 14 modeller, fra iphone-covers til klassiske tasker og punge. Stilen er det enkle, rene udtryk, og absolut egnet til daglig brug. Der er grundige anvisninger, mange illustrationer og mønster til alle modeller

Sammenligning

Vi har Skindtasker med farver og fantasi fra 2007, ellers er der ikke så meget på hylderne om tasker i denne type materialer. Forfatterne har tidligere udgivet Læder - en grundbog og Pels - en grundbog, der nok er gode steder at starte

Samlet konklusion

En meget anvendelig bog, med modeller der er så enkle og skandinaviske i deres udtryk, at de er klassikere, og som sådan altid efterspurgte. Desuden meget grundig i mønster og materiale-behandling. En bog, der indholdsmæssigt vil kunne bruges i mange år - derfor er det lidt ærgerligt, at den er hæftet i ryggen