Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Kort om bogen

Ellen Holms 20 år som strikker fejres her med den første bogudgivelse med hendes opskrifter. Men måske kender du hende alligevel? Det er hende med "Hendes verden kjolen", der vil være kendt af rigtig mange entusiastiske strikkere

Beskrivelse

Kvadratisk strikkebog fra forlaget Kristensen og Ko., der gør sig i netop denne type strikkebøger. Her med 10 opskrifter til hele familien, med hovedvægten på opskrifter til kvinder. Der er 10 opskrifter i alt, alle illustreret med farvefotos og diagrammer. Forrest forord, bagerst forhandlerliste. Ellen Holm har skabt strikkeopskrifter i 10 år og er uddannet på Skals håndarbejdsskole. Mange af hendes opskrifter er publiceret i "Hendes verden"

Vurdering

Opskrifterne her er umiddelbart anvendelige, selvom de ikke nødvendigvis er nemme at strikke, og vil derfor have appel til mange strikkere

Andre bøger om samme emne

Forlaget Kristensen og Ko. har udgivet en række strikkebøger i dette kvadratiske format, fx Susie Haumanns Grey days og Let's tweed. De er kendetegnet ved, ret enkelt og uden det store udstyr, at præsentere en række opskrifter i en form, der er til at gå til