Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

Kort om bogen

Dion er ved at blive smidt ud af skolen. Origami Yoda opfordrer Tommy og Kenny til at lave en sagsmappe, der kan bakke Dion op. Fra 9 til 13 år

Beskrivelse

Andet bind af serien om fingerdukken Origami Yoda med de magiske kræfter. Det går ikke så godt i 7. klasse. Skolebestyrelsen har besluttet, at smide Dion ud af skolen. Tommy og Kenny beder om råd fra Origami Yoda. Yodaen opfordrer dem til at samle en sagsmappe, der kan bakke Dion op, og forklare, hvorfor skolen ikke kan undvære ham. Hele klassen leverer beretninger til mappen. Kun Harvey vil ikke være med. Han har allieret sig med mørke kræfter og har fået sin egen fingerdukke, Darth Paper. Bogens layout svarer til første bind. Siderne ser nussede og krøllede ud. Der er brugt skrivemaskine-typografi og forfatteren har illustreret med små portrætter af de medvirkende og små tegninger i margenen. Bogen slutter med trin for trin-vejledninger i at folde Dions Nød-Yoda og Darth Paper

Vurdering

Underholdende beretninger om livet i syvende klasse på McQuarrie Kommuneskole og om kampen mod mørke kræfter med hentydninger til Star Wars-universet

Andre bøger om samme emne

På linje med serien Wimpy Kid