Lektørudtalelse

Forfatter: Louise Urban Andersen

Kort om bogen

Boligtekstiler i teknikken tunesisk hækling. Bogen kan anvendes af alle, der interesserer sig for at hækle

Beskrivelse

I Sys Fredens velkendte lille format (18x18cm) anvendes teknikkerne for hakning eller tunesisk hækling, som blev introduceret med bogen Tunesisk hækling. Der er opskrifter på forskellige arbejder, der kan anvendes til den moderne, nordiske boligindretning, fx puder, æggevarmere, plaider og tehætter. Ved hver opskrift er der angivet forslag til garntype og gode tips til hakningen af præcis denne opskrift. Bogen giver forslag til, hvordan opskrifterne kan varieres. Der sluttes af med en oversigt over forkortelser og ordforklaringer samt materialefortegnelse

Vurdering

Sys Fredens er stort set altid garant for en god håndarbejdsbog, og heller ikke denne gang skuffer hun. Bogen er delikat i design og farvevalg. Opskrifterne er lette at gå til, men er betinget af at man kender til grundteknikkerne for tunesisk hækling

Andre bøger om samme emne

Hakning eller tunesisk hækling er en forholdvis ny hæklemetode i Danmark, der dog oprindeligt er en gammel teknik. Der er allerede udkommet nogle bøger om emnet, fx Den nye hakkebog, der er mere omfangsrig end indeværende bog