Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Landberg

Kort om bogen

Svend Brinkmann, professor i psykologi og Anders Petersen, lektor i sociologi, undersøger her spørgsmålet om, hvorfor vi får flere og flere psykiatriske diagnoser og følgen af det. Henvender sig til alle fagfolk, forskere, politikere, studerende og andre med interesse for området

Beskrivelse

Diagnoser bruges i flæng af både fagfolk og andre til at beskrive stadig flere lidelser, afvigelser og ubehag. Flere og flere lever med en psykiatrisk diagnose, og der skabes løbende nye diagnoser. Man sætter mærkater på folk, og således objektgør man lidelse. Bogen er opdelt i 4 dele, hvor vi præsenteres for forskellige temaer og vinkler på emnet skrevet af en lang række fagfolk. Først får vi perspektiv på psykiatriske diagnoser, med artikler bl.a. af Brinkmann og Petersen. Dernæst lægevidenskabelige synsvinkler på diagnoser med et afsnit af Gøtzsche om overdiagnostik, et empirisk afsnit og til slut udviklingen af diagnoser. Brinkmann blev et kendt navn i forbindelse med bogen Stå fast om retten til at tage nej-hatten på

Vurdering

Spændende synspunkter, der med de mange fagfolks bidrag kommer godt rundt. Bogen rammer ned i en central debat om overdiagnosticering og overmedicinering

Andre bøger om samme emne

Lægger sig op ad den debat, der blev rejst i Peter C. Gøtzches Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse