Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Flora elsker Mokka, men kan man bare beholde en hund, som man finder i parken? For børn i alderen 4-6 år, der kan lide at læse om kæledyr og hunde - og måske selv ønsker sig en hund?

Beskrivelse

Billedbog om en pige og en hund. Flora ønsker sig brændende en hund, men hendes forældre synes det er en dårlig idé. Floras far er bekymret for om hunden graver i hans fine have, og Floras mor siger, at en hund fæller og sætter beskidte fodspor. En dag i parken møder Flora en pjusket hund uden ejer. På en medaljon på dens halsbånd står der "Mokka". Flora tager Mokka med hjem, og hendes forældre giver hende lov til at beholde hunden indtil de finder dens ejer. Flora elsker Mokka og sammen morer de sig dejligt, men så en dag dukker Mokkas ejer op

Vurdering

En charmerende historie om det brændende ønske et barn kan have om at få et kæledyr. Teksten er smagfuldt holdt i en sirlig fin skrift med enkelte fremhævede ord og sætninger. Søde illustrationer i kulørte vandfarver, der understreger det hjertelige i fortællingen. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for en god snak om kæledyr

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har tidligere udgivet Vild med dig om en piges første forelskelse. En anden billedbog om en pige, der elsker hunde kunne væreLinnéa og Prosit