Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Kort om bogen

Ulf Pilgaards erindringer fortalt til journalist og forfatter Ole Sønnichsen. For biografilæsere og andre med interesse for dansk teater, film og revy

Beskrivelse

Kronologisk beretter Ulf Pilgaard om sit liv fra fødslen i 1940. Født ind i en præstefamilie og med den hensigt selv at blive præst. I studieårene begyndte han langsomt at flirte med scenen indtil han blev professionel skuespiller og en af vores mest kendte revyskuespillere. Bogen igennem blandes Pilgaards revy, film- og skuespiloplevelser med kommentarer og meninger om dansk teater og film. En lang række fotos fra privatlivet og arbejdet supplerer teksten

Vurdering

Det er en både letlæst, morsom, eftertænksom og alvorlig biografi Ulf Pilgaard har begået om sit liv på og bag de skrå brædder og foran kameraet. Han har arbejdet sammen med nogle af vores største skuespillere, og der er indsigtsfulde beskrivelser af de mange opgaver han har haft. Bogen er samtidig meget personlig, hvor også betydningsfulde sekvenser i hans privatliv medtages

Andre bøger om samme emne

Ulf Pilgaard er portrætteret i flere andre udgivelser, bl.a. Tog de skade?, Showbizzer og Barndomsvenner