Multimedievurdering

Forfatter: Henrik Schou

Kort om spillet/multimediet

Skru op for musikken og tag danseskoene på, for nu skal der danses til mere end 40 kendte pop og rock numre! For piger og drenge fra 10 år

Beskrivelse

Just dance 2016 byder på 43 numre, som spilleren skal danse til. De bevægelser, der skal udføres, vises på skærmen og Kinect kameraet registrerer bevægelserne. Kameraet kan også bruges til at dele din dans med andre spillere. Op til otte spillere kan danse sammen i spillets modes, der ikke byder på noget nyt siden sidste spil. Numrene i spillet er en blandet landhandel - fra You're the One That I Want (Grease) over William Tell Overture (Gioachino Rossini) til All About That Bass (Meghan Trainor)

Vurdering

Der er ikke meget nyt siden sidst, så det er primært musikken, der skal sælge Just dance 2016. Der er noget for enhver smag, men der også mange numre, som målgruppen nok vil rynke på næsen af. Lady Gaga og Katy Perry vil med sikkerhed blive godt modtaget mens musik fra O'Callaghan's Orchestra og Rossini næppe bliver populært. Det værste er dog spillets mangel på udvikling og nytænkning. Grafisk ligner spillet sine forgængere med neon pastel grafik, der er blevet seriens kendetegn. PEGI 3. På engelsk

Andre spil/multimedier om samme emne/genre

Just dance 2016 er det 7. spil i hovedserien, men i realiteten byder Just dance-serien på mere end 20 titler, hvis man tæller samtlige udgivelser med. Rigtig mange findes på bibliotekerne allerede, ikke mindst forgængeren Just dance 2015 (Xbox 360)